WORKSHOP med
Anne Lorenzen:
Kalkering (carbon tracing) med akvarel, tusch og collage

Kalkerpapir (carbon paper) husker nogle måske fra dengang
man skrev på skrivemaskine og lavede kopier som gennemslag.
Inspireret af den amerikanske kunstner Henry Darger har jeg arbejdet med
kalkeringen som selvstændig disciplin og som element i collager. Den kalkerede
streg er anderledes end en blyants- eller tuschstreg og giver et smukt grafisk
udtryk.
På workshoppen fortæller jeg lidt om Dargers liv og værker og om hvordan jeg
har arbejdet med hans teknikker og materialer – men størstedelen af tiden
bliver ”hands on” leg med materialet.
TIDSPUNKT:
SE DATOER PÅ KURSUSKALENDEREN
Max. 6 deltagere pr. gang – først til mølle på sms 23 47 70
69 eller email annel@email.dk. Husk at skrive hvilken dato du foretrækker.
PRIS:
600,- pr. person inkl. alle materialer (noget til låns, andet til fås) samt en let frokost, the/kaffe og snacks.
Betales til bankkonto nummer
60704196009; pladsen er din når du har betalt. Melder du fra 14 dage før
eller tidligere, refunderes 50% af beløbet. Ved senere afbud er der
ingen refusion.
Har du motiver du gerne vil arbejde med, (som f.eks. fotos,
print, tegninger) og/eller udklipsmaterialer du enten vil anvende selv eller
dele med holdet, er du velkommen til at medbringe dem.
Regn med at du når at lave ét lille færdigt billede og en masse prøver og eksperimenter.
Det meste af det jeg vil vise og fortælle på workshoppen,
får du med hjem på tryk.
Det vil være muligt at købe fra mit (lille) lager af specielle materialer, hvis
du vil have mere med hjem end det du har arbejdet med på workshoppen – bl.a.
kalkerpapir, kalkepapir, pastelgrunder og tusch.
© 2012 Copyright Anne Lorenzen